Skip til hoved indholdet

DK2020

Køge Kommune har vedtaget ny klimaplan i 2020

Køge Kommune blev udvalgt af Realdania, Concito og C40 som en af 20 af Danmarks mest ambitiøse kommuner i forhold til reduktion af drivhusgasudledninger og klimatilpasning. Igennem DK2020 projektet har Køge Kommune udviklet en klimaplan, der lever op til Parisaftalens mål om en udledning, der svarer til en global temperaturstigning på maksimal 1.5°C.

En klimaplan der tager højde for Paris-aftalen

Køge Kommune har i 2020 udarbejdet en klimaplan, der tager højde for Paris-aftalens målsætninger for reduktion af drivhusgasudledninger og klimatilpasning. Planen har sat Køge på kurs mod at blive CO2 neutral senest i 2050. Planen tager højde for, hvor meget kommunen udleder og beskriver hvilke tiltag, kommunen vil implementere for at reducere udledningen. Klimaplanen skal også sikre Køge Kommune mod de konsekvenser af klimaforandringerne som vil påvirke kommunen i fremtiden.

Inspiration fra C40 byer

C40 er et globalt netværk af byer, der er blevet skabt med det formål at fremme klimadagsordenen og finde bæredygtige løsninger til byer. Netværket består af en række af verdens megabyer, som New York, Paris, Beijing og Rio de Janeiro. DK2020 er udviklet på baggrund af Deadline 2020, en rapport af C40 og konsulentfirmaet Arup, der har identificeret CO₂ budgettet for C40 byerne og beskriver flere reduktionsstier, som de enkelte byer kan tage. 

C40 har på baggrund af Deadline 2020 udviklet Climate Action Planning (CAP) frameworket som en standard for klimaplanlægning. I DK2020 projektet bliver dette framework oversat til en dansk kontekst, så det kan bruges af kommuner som Køge Kommune.

Læs om projekt DK2020 her

Et netværk af 20 danske kommuner

Igennem DK2020 har Køge Kommune haft mulighed for at danne netværk med og lære af de 19 andre danske kommuner, der er med i projektet. Gennem workshops og sparring, bidrager DK2020 til at øge Køge Kommunes kendskab til løsninger på diverse klimaproblematikker. Samtidig giver det mulighed for kommunen til at arbejde sammen med andre ligesindede kommuner om at nå fælles klimamål.

Køge Kommune
Torvet 1
4600 Køge

Det Grønne Hus
Vestergade 3C
4600 Køge

Om os