Køge Kommune DK2020 Klimaplan Kort Udgave

Indhold

Køge Kommune har vedtaget en ambitiøs klimaplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger om CO2-neutralitet i 2050. Klimaplanen indeholder 40 tiltag, der er udformet ud fra en helhedstankegang, så der udover tekniske elementer, også er indsatser, der skal bane vejen til bæredygtigt forbrug, bæredygtig byudvikling og forbedring af biodiversiteten og livskvalitet. For at nå disse mål vil Køge Kommune indgå i et bredt samarbejde med borgere, virksomheder og forsyningsselskaber i konkretisering og realisering af kommunens bæredygtighedsmål. Klimaplanen vil dermed udgøre fundamentet for en politisk prioritering af de kommende års arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling i kommunen. Realiseringen af tiltagene vil dermed også være en løftestang for implementering af FN’s Verdensmål. Denne PIXI-UDGAVE af Klimaplanen giver et overblik over klimatiltagene. Nærmere beskrivelser af drivhusgasregnskaber, indsatsområderne og tiltagene findes i den fulde DK2020 Klimaplan på groenomstilling.koege.dk.

Vision for Køge Kommune

• Vi går foran: Vi vil halvere vores nuværende udledning i 2030 og opnå klimaneutralitet i 2050. Vi medtager emissioner fra forbrug og biomasse. 

• Vi samarbejder: Vi vil tage initiativ til og deltage i samarbejde om løsningerne med kommuner, virksomheder og borgere.

• Vi handler: Vi vil gå foran med energirenovering, offentlige indkøb og omstilling til grøn mobilitet.

• Vi inspirerer: Vi vil inspirere virksomheder og borgere til at vælge en klimavenlig livsstil og blive inspireret af andre.

CO2-neutralitet i en vækst kommune

Køge Kommunes CO2-udledning ligger over landsgennemsnittet pr. indbygger. Det skyldes primært tre faktorer:

1. Industrivirksomheder
2. Motorveje
3. Naturgas

I fremtiden vil flere indbyggere, flere boliger og erhvervsvirksomheder i kommunen betyde større CO2-udledning. CO2-neutralitet i en kommune der vokser, er en ambitiøs, men ikke urealistisk målsætning – for klimaplanens CO2-reduktionstiltag kan samtidig byde på en række nye muligheder for et grønt erhvervsliv, sunde, innovative boliger og nye, lokale jobmuligheder.

Drivhusgasudledning

CO2-regnskab for Køge Kommune

CO2-regnskabet er vigtigt, da det viser hvilke sektorer der har en stor CO2-udledning, så tiltagene kan prioriteres derefter. Køge Kommune er gået foran ved at medtage emissioner fra biomasseafbrænding, samt de udenlandske emissioner, der skyldes vores import og forbrug af varer. Det giver mulighed for at ændre adfærd og vælge bæredygtige løsninger.

Ambitiøse klimatiltag

Klimaplanen indeholder indsatser ift. varmeforsyning, elsystem, landbrug og mobilitet. Med indsatsområdet klimavenligt forbrug sættes der fokus på de såkaldte scope 3-udledninger, der er relateret til forbrug i kommunen, men hvor CO2-udledningen finder sted udenfor kommunegrænsen. Klimaplanens 40 tiltag vil medføre reduktioner på over 400.000 ton CO2 i det globale drivhusregnskab frem mod 2030. Fra 2030 til 2050 vil en fortsat national og lokal indsats sikre yderligere reduktioner indenfor alle sektorer. I 2050 er der, efter tiltagene i Klimaplanen er gennemført, fortsat drivhusgasudledninger indenfor ”transport” og ”forbrug” – en såkaldt manko. Det betyder, at det er påkrævet med en accelereret grøn omstilling og udvikling af nye tiltag for at blive CO2-neutrale.

Figur: CO2-udledning i Køge Kommune med og uden biomasse.

Oversigt over klimatiltag

Varmeforsyning

Elsystem

Landbrug

Klimatilpasning

Mobilitet

Klimavenligt forbrug

Varmeforsyning

Varmeforbruget (inklusiv procesvarme) i Køge Kommune er over 1,1 mio. MWh og medfører en samlet drivhusgasudledning på 218.000 ton CO2. Udledningen er 253.000 ton, hvis man medregner udledninger fra afbrænding af biomasse. Mindst 40% af naturgasforbruget anvendes til procesvarme i industrien. For at opnå en klimaneutral varmeforsyning vil Køge Kommune arbejde med fire overordnede indsatser: 

1.  Energirenoveringer for at nedbringe varmebehovet
2.  Omstilling fra individuelle til kollektive varmeløsninger i byområder
3. Vedvarende energi i fjernvarmen
4. Skift til individuelle varmepumper i landområder 

Tiltag A1-A7

Gennem en ambitiøs energirenoveringsindsats vil det årlige varmeforbrug i kommunale bygninger, private husholdninger og i erhvervslivet kunne nedbringes.  Nedbringelse af CO2-udledningerne kræver imidlertid også, at der gøres en stor indsats for at udskifte en stor del af de nuværende varmekilder med grønnere alternativer. Her spiller især fjernvarmen en central rolle. I Køge Kommune skal naturgasområder derfor konverteres til fjernvarme, hvor det er muligt. I nye byområder skal der planlægges med fjernvarme fra en start.  For byer der ligger langt væk fra det eksisterende fjernvarmenet skal muligheden for mindre decentrale fjernvarmeanlæg eller termonet undersøges. Det gælder f.eks. i byer som Bjæverskov, Ejby, Lellinge og Nørre Dalby. I de områder hvor kollektive varmeløsninger ikke kan komme på tale, vil udbredelse af individuelle varmepumper være det foretrukne alternativ.

Samtidig med dette arbejde, ønsker kommunen at fremme en plan for udfasning af biomasse i fjernvarmeproduktionen, så vi kan få en klimaneutral varmeforsyning, der er baseret på vedvarende energikilder som solvarme, store varmepumper og geotermi, i kombination med industriel overskudsvarme. I den fremadliggende periode vil Køge Kommune også forholde sig til den teknologiske udvikling ift. CO2-fangst, som må nærmere undersøges ift. reduktionspotentialer og samspil ift. en samlet grøn omstilling af samfundet. I denne granskning vil man også forholde sig til de øvrige samfundsmæssige og miljømæssige implikationer, som en udbredelse af sådanne teknologier kan have.

Gennemføres tiltag A1-A6 vil Køge Kommune samlet kunne reducere drivhusgasudledningerne til 100.000 tons i 2030.  Drivhusgasudledningerne kan reduceres med op mod 80.000 ton mere, hvis der gennemføres et elektrificeringsprojekt hos CP Kelco, som i dag har et meget højt naturgasforbrug.  I perioden efter 2030 vil der arbejdes for en udfasning af den tilbageværende rest af naturgasfyr og brændeovne i Køge Kommune, samtidig med at der fasholdes fokus på energirenoveringer og vedvarende energikilder i fjernvarmen. Gennem denne indsats er det forventningen at kunne bringe drivhusgasudledninger fra varmeforsyningen ned på nul inden 2050.

Tabel: Effekt af at gennemføre klimatiltag A1-A6. Version 2 medtager udledningen forbundet med afbrænding af biomasse.

Elsystem

I 2017 var elforbruget den tredjestørste kilde til indenlandske drivhusgasudledninger i Køge Kommune svarende til 87.000 tons CO2. Det er erhvervslivet som tegner sig for den største del af elforbruget. I fremtidens energiforsyning vil elektricitet blive den dominerende energibærer. Det øgede elforbrug kommer bl.a. fra elbiler, varmepumper og store datacentre. Stigningen i elforbruget kan mindskes gennem energiforbedringer og adfærdskampagner. Uagtet dette, er der behov for en stor udbygning med vedvarende energi, og her må kommunerne spille en proaktiv rolle:

• som virksomhed (solceller på alle egnede kommunale bygninger).
• som planmyndighed og facilitator (understøtte lokale borgere og erhvervslivs interesse for grøn energiproduktion). 
• som medejer af forsyningsselskaber (udvikling af projekter – både indenfor kommunens grænser eller udenfor i samarbejde med andre kommuner).

Elforbruget i Køge Kommune i 2017 beregnet ud fra national elemissionsfaktor.

Tiltag B1-B5

I 2017 var det under 7% af den el, der forbruges i Køge Kommune, som blev produceret indenfor kommunens grænser. Køge Kommune ønsker at bidrage til den grønne omstilling af Danmarks elproduktion gennem at:

• Deltage i havvindmølleprojekter sammen med andre kommuner gennem selskabet Køge Vind A/S. Konkret er der lige nu dialog med HOFOR om deltagelse i et havvindmølleprojekt i Køge Bugt.
• Udpege relevante tagarealer på eksisterende kommunale bygninger, hvor der kan placeres solceller.
• Gå i dialog med ejere af erhvervsbygninger om tagbaserede solcelleanlæg. Et oplagt sted er Skandinavisk Transportcenter.
• Finde 100 hektar jord, hvor der kan placeres solcelleparker

Tabel: Vedvarende energi (VE) potentiale fra sol og vind

Tabel: Antal vindmøller/arealbehov til solceller, til dækning af hele kommunens elforbrug i henholdsvis 2017 og 2030

Med gennemførsel af tiltag B1-B4 vil der i 2030 kunne produceres cirka 240.000 MWh med vedvarende energi i Køge Kommune, hvilket svarer til knap 64% af det nuværende forbrug i kommunen. Med den forventede fordobling af elforbruget, vil VE-produktionen fra de foreslåede tiltag svare til 32% af elforbruget i 2030. Den store udbygning med sol og vind frem mod 2030 er nødvendig for at gøre elproduktionen fri for fossile brændsler og mindske forbruget af biomasse. Den producerede strøm fra sol og vind vil kunne sikre en CO2-besparelse på op til 92.457 tons CO2, afhængig af hvilken anden energikilde der fortrænges.

Samlet elproduktion fra vedvarende energi i Køge Kommune i 2030, ved gennemførsel af Tiltag B1-B4

CO2-besparelse ved elproduktion baseret på sol- og vindenergi til erstatning for forskellige andre energikilder

Landbrug

Danmark er et landbrugsland og Køge Kommune er i stor udstrækning også en landbrugskommune, om end det dyrkede land optager en lidt mindre procentdel af kommunens samlede areal, end tilfældet er i en regional og national målestok. I 2018 udgjorde landbrugsområdet 53,7% af Køge Kommunes areal. Den grønne omstilling af landbruget spiller en afgørende rolle, hvis man skal nedbringe de globale drivhusgasudledninger. Der er derfor behov for at arbejde med to spor:

• En optimering af de eksisterende produktionsformer, hvor klima- og miljøbelastningen nedbringes.
• Et udviklingsspor, der sigter mod en markant omlægning af vores fødevareproduktion- og forbrug

I kommunens CO2-regnskab stod landbruget i 2017 for en udledning på ca. 19.000 tons CO2. Men tælles landbrugets fulde klimabelastning med, er tallet reelt højere.

Tiltag C1-C4

Den grønne omstilling af landbruget nødvendiggør konkrete indsatser på de enkelte landbrugsbedrifter. Et nyt nationalt klimaværktøj, der forventes at ligge klar i løbet af 2021, vil kunne bruges til at estimere den enkelte bedrifts klimabelastning samt illustrere hvordan justeringer påvirker bedriftens klimaaftryk. Køge Kommune ønsker at understøtte og synliggøre vigtigheden af at få udarbejdet klimahandlingsplaner på de enkelte bedrifter, og linke dette til kommunens samlede klimaplan. I samarbejde med lokale og nationale landbrugsorganisationer ønsker kommunen at motivere de enkelte landmænd til at gøre en ekstra indsats.

Et af de bedste virkemidler til at nedbringe jordbrugets drivhusgasudledninger er omlægning af landbrugsarealer til eksempelvis skov. Omlægningen bør ske der hvor der er et lavt markudbytte, og samtidig må det gå hånd i hånd med en strategi for optimering af driften på det tilbageværende landbrugsareal, samt ændrede fødevarevaner.

Køge Kommune vil i samarbejde med landbrugsorganisationer og forskere også se på muligheden for et lokalt pyrolyseanlæg, hvor der ved forgasning af biomasse kan dannes biochar (også kaldet biokul), som kan bruges som jordforbedring og samtidig sikre kulstoflagring, der kan sikre negative emissioner af drivhusgasser.

Endeligt vil kommunen også gerne, gennem konkrete udviklingsprojekter, understøtte et skifte hen mod mere lokal plantebaseret fødevareproduktion.

De konkrete tiltag på landbrugsområdet vil kunne give en samlet drivhusgasreduktion på 18.800 ton CO2pr. år, hvilket svarer til en reduktion på 96,5% af det nuværende udslip.

I perioden efter 2030 vil der være et fortsat fokus på at optimere landbrugsproduktionen, så klima- og miljøbelastningen kan nedbringes. Samtidig vil mange af de nye teknologier og virkemidler også være langt mere modne og skalerbare.

Det er derfor forventningen og forhåbningen, at man frem mod 2050 ikke kun vil kunne bringe drivhusgasudledningerne fra landbruget i nul, men også opnå negative emissioner, gennem øget kulstoflagring i landbruget.

Tabel: Klimatiltag på landbrugsområdet i Køge Kommune. Årlig CO2 besparelse og lagring i 2030.

Mobilitet

I 2017 var transportsektoren den største kilde til indenlandske emissioner i Køge Kommune med en udledning på 238.000 tons CO2. Kategorien vejtrafik er den største kilde til udledning. Udledningen fra vejtrafik stammer primært fra personbiler.  En stor del af udledningen fra transport, der indgår i Køge Kommunes CO2-regnskab, kommer fra trafik der kører gennem kommunen, eksempelvis på Køge Bugt Motorvejen, som er Danmarks mest trafikerede motorvej.  Køge Kommunes opgave i omstilling af transporten er at skabe de bedste betingelser for en sammenhængende infrastruktur, der understøtter grøn mobilitet. Derfor arbejdes med at:

• Prioritere den kollektive transport
• Gøre det nemt og hurtigt at lave skift mellem transportmidler
• Understøtte cyklismen, ved at skabe den nødvendige trafiksikkerhed og forbindelser på tværs af kommunen.

CO2-udledning fordelt på transportmidler i Køge Kommune 2017

Tiltag D1-D12

Klimaplanen indeholder tiltag inden for fire indsatsområder:

• Indsatsområde 1: Reducér klimabelastende transport
• Indsatsområde 2: Gode alternativer til bilen  - den kollektive transport, cykel, samkørsel og delebiler
• Indsatsområde 3: Omstilling til grønne drivmidler
• Indsatsområde 4: Optimering og effektivisering af transporten

For at reducere den klimabelastende transport vil der i Køge Kommunes byplanlægning fokuseres på at vigtige funktioner nås på cykel eller gåben og parkering reguleres. Derudover vil Køge Kommune samarbejde med virksomheder om mobilitetsplaner for, hvordan deres medarbejdere transporterer sig på arbejde. Kommunen vil også arbejde med at indføre mere hjemmearbejde for sine medarbejdere og inspirere virksomheder til det samme.

Det er nødvendigt med et sammenhængende grønt transportsystem for at skabe et alternativ til bilen på de fleste strækninger. Køge Kommune vil styrke den kollektive transport blandt andet ved løbende at forbedre busruter og muligheder for parkering omkring togstationer. Derudover vil kommunen fremme cyklismen ved at skabe et mere sammenhængende stinet og fremme cykel til- og fra skole. Kommunen har i 2020 meldt sig ind i Supercykelstisamarbejdet.

Samkørsel kan erstatte pendling i myldretiden og delebiler kan opfordre til kun at køre, når der reelt er behov for bilen. Køge Kommune vil styrke mulighederne for samkørsel og brug af delebiler, eksempelvis ved at reservere egnede parkeringspladser. Kommune vil derudover fremme alternativer til bilen, ved at regulere biltrafikken lokalt, hvor det kan tænkes sammen med øvrige fordele som ved skoler og boligområder.

Transporten i Danmark er i dag næsten udelukkende baseret på fossile brændsler. At reducere udledningen fra transport kræver derfor en omstilling til vedvarende energiformer. Køge Kommune vil sikre, at der er ladeindfrastruktur i det offentlige rum og planlægge for ladeinfrastruktur i forbindelse med nybyggeri og eksisterende byggeri.  

Køge Kommune vil bidrage til, at der etableres ladestandere i udvikling af nye byområder og i eksisterende ved at stille krav i lokalplaner og inddrage hensyn til elinfrastruktur i sin planlægning. Kommunen vil udarbejde en ladestanderstrategi i 2021.  

Køge Kommune vil bidrage til en elektrificering af transporten ved at omstille sin egen bilflåde til el. For at fremme en omstilling til CO2-venlig transport kan kommunen i sit næste udbud af busdriften stille krav til el som drivmiddel. Derudover kan Køge Kommune stille krav i andre udbud om CO2-venlig transport.

Den tunge vejgodstransport har andre vilkår end personbilerne, når det gælder alternative drivmidler, og der er ikke samme modenhed på markedet. Køge Kommune vil samarbejde med transport- og logistikvirksomheder om den langsigtede omstilling af deres transportflåde. Køge Kommune vil også omstille de tunge køretøjer i sin egen flåde, når teknologierne på sigt er modne.

For at effektivisere og optimere transporten vil Køge Kommune se på logistikløsninger, der kan medvirke til at nedsætte antallet af leveringer, nedsætte tomkørsel og flytte transport af varer over i mere klimavenlige alternativer i bymidten. Kommunen vil også afdække muligheder og potentialer for at smart-city løsninger i relation til mobilitet implementeres i kommunens digitaliseringsstrategi.

Gennemføres tiltag D1-D12 reduceres udledningen fra transportsektoren med ca. 35.000 tons CO2 frem mod 2030. Frem mod 2050 forventes udledningen at reduceres yderligere, blandt andet via en fuld elektrificering af personbilerne.

Der er en del usikkerheder forbundet med udviklingen for alternative drivmidler for den tunge transport, herunder færger og fly. Her har Køge Kommune begrænsede muligheder for at påvirke udviklingen. Der regnes derfor med en manko.

Tabel: CO2-udledning fra transport ved gennemførsel af tiltag D1-12 i tons CO2. Alle tal er afrundede.

Cirkulær Økonomi

Cirkulær  økonomi  er  en  økonomisk  model,  der  beskriver  produktion, der bygger på et lukket kredsløb af materialer og  energi.  Cirkulær  økonomi  kan  ses  i  modsætning  til nutidens lineære økonomi. I den lineære økonomi udvindes nye ressourcer og fremstilles produkter som efter tid bliver smidt ud og bortskaffet. Resultatet af den lineære økonomi er affald. Disse forbrugs- og produktionsmønstre presser jordens  ressourcer  og  fører  til  CO2-udledning.  Cirkulær  økonomi bidrager derimod til en bedre forvaltning af jordens begrænsede  ressourcer  ved  at  recirkulere  materialer  og  energi i værdikæder, sådan at det ikke ender som affald. I kommuner kan cirkulær økonomi bruges som et værktøj til at arbejde helhedsorienteret med klima og bæredygtighed ved at have blik for hele varekæder.

Tiltag E1-E2: Fødevarer

For at kunne producere fødevarer på en bæredygtig måde til 10 mia. mennesker i 2050, vil det kræve højere produktivitet, mindre madspild og ændrede kostvaner. Sker dette ikke, vil der ikke kun ske en stigning i drivhusgasudledninger, men også et større biodiversitetstab og en højere kvælstof- og fosforbelastning i naturen.

Med klimaplanen vil Køge Kommune iværksætte tiltag for at nedbringe madspild i offentlige køkkener, og gennem kampagner vil kommunen forsøge at nå ud til borgere og virksomheder, så vi kan halvere det samlede madspild i kommunen frem mod 2030.

En implementering af de nye klimakostråd i hele Køge Kommune vil kunne barbere 64% af udledningerne fra fødevareforbruget, som lå på 180.000 ton i 2017.

Køge Kommune vil gå foran i egne kantiner og offentlige køkkener. I samarbejde med lokale aktører, såsom Køge Økologiske Fødevarefællesskab, kan kommunen afholde kurser eller temaaftener om bæredygtig madlavning, der kan inspirere borgerne til mere klimavenlige kostvaner.

Madspild i Danmark (år 2012) fordelt på hele værdikæden. Kilde Landbrug og Fødevarer (2015)

Tiltag E3-E5: Tekstiler

Tekstiler udgør omkring 8% af det globale drivhusregnskab ud fra en livscyklusbetragtning. I tillæg til dette indebærer den nuværende konventionelle tekstilproduktion også et stort forbrug af vand og kemikalier, hvilket medfører en række negative miljøeffekter i de lande i det globale syd, hvor hovedparten af verdens tekstilindustri har deres produktion.

I et business-as-usual scenarie forventer man at ressourceforbruget fra verdens tekstilindustri tredobles mellem 2015 og 2050. En årsag til denne udvikling er, at tøj i stigende grad bliver brugt meget kort tid inden det kasseres. Verdensgennemsnittet ligger på 5 kg tøj og tekstiler om året, men i Danmark købte hver person i gennemsnit 13,2 kg tøj og tekstiler i 2016.

For at mindske ressourceforbruget, vil Køge Kommune derfor have fokus på at mindske det årlige nyindkøb af tekstiler, og når det ikke længere kan anvendes i kommunen, skal det sendes til genbrug. Hvis tøj og boligtekstiler ikke umiddelbart kan genbruges, er det næstbedste at genanvende materialerne til produktion af nye tekstiler.

I samarbejde med forskellige eksterne aktører vil der iværksættes kampagner, der kan understøtte en mere bæredygtig tekstilindustri og forbrugeradfærd.

Tabel: Tekstilindkøb i Danmark i 2016. Egen tabel og beregninger på baggrund af tal fra Miljøstyrelsen (2018)

Tiltag E6-E7: Elektronik

I 2050 peger prognoser på, at verden vil generere 120 millioner tons elektronikaffald. Dette er et resultat af et stigende forbrug af elektronikprodukter, som medfører et stort pres på jordens ressourcer, herunder kritiske råstoffer. Derudover er der i forskellige faser af det enkelte apparats livscyklus en række afledte miljøpåvirkninger, deriblandt store drivhusgasudledninger. Forlænget levetid for elektronikprodukter, mere genbrug og genanvendelse, kan være med til at ændre på denne udvikling.

Køge Kommune vil bl.a. fastsætte politikker for ønsket minimumslevetid for forskellige typer af elektronikprodukter, heriblandt bærbare computere og mobiltelefoner. Samtidig kan reparationscafeer og/eller reparationsvirksomheder styrke den cirkulære økonomi.

I Danmark indsamles kun 44% af alt elektronikaffald, hvilket er meget lavere end EU’s mål om 65% indsamling i 2019. En oplysningsindsats overfor virksomheder og borgere kan øge indsamlingsprocenten for elektronikaffald og dermed sikre genanvendelse af værdifulde metaller.

Tiltag E8-E12: Byggeri

Bygge- og anlægsaffald udgør over en tredjedel af alt affald i Danmark. Meget af dette affald genanvendes, men ofte genanvendes det til noget som er af dårligere kvalitet end det oprindelige materiale (eksempelvis nedknust beton til vejfyld). Derudover er byggeri en af de aktiviteter med den højeste CO2-udledning.

Klimapartnerskabet for Bygge- og Anlægssektoren anslår at 10% af hele Danmarks CO2-udledning stammer fra produktion af byggematerialer samt bygge-og anlægsprocessen. Denne andel vil stige i takt med at bygningerne bliver mere energieffektive.

For at undgå at bygge unødigt vil Køge Kommune vil igennem sin Ejendomsporteføljestrategi se på arealoptimering i eksisterende kommunale bygninger. Kommunen vil i sin planlægning af nybyggerier også indtænke multifunktionalitet og fleksibilitet, sådan at bygningerne ikke rives ned når behovene ændrer sig.

Køge Kommune vil på sigt stille krav om CO2 regnskaber for nybyg og renoveringsopgaver i kommunen, da det er et vigtigt element ift. til at nedbringe byggeriets klimaaftryk. Kommunen vil arbejde med at indføre cirkulære principper i byggeudbud, sådan at der indtænkes genbrug af byggematerialer og reduktion af spild. Ved nedrivninger vil kommunen foretage en ressourcekortlægning, hvilket kan bidrage til at flere materialer bliver genanvendt direkte.

Ved udvikling af nye byudviklingsområder, kan kommunen gå i dialog med udviklere om bæredygtige krav til byggeriet.

De beskrevne indsatser ift. klimavenligt forbrug udgør et væsentligt bidrag ift. at mindske den del af kommunens klimaaftryk, der finder sted udenfor kommunegrænsen. Tiltagene har et samlet CO2-besparelsespotentiale på over 110.000 tons i 2030 i Køge Kommune.

Tabel: CO2-besparelsespotentiale fra tiltag ift. klimavenligt forbrug

Klimatilpasning

Den globale klimakrise har enorme økonomiske, miljømæssige, menneskelige og kulturelle konsekvenser. De menneskeskabte klimaforandringer medfører mere ekstremt vejr og truer fødevareproduktion og drikkevandsforsyning i flere egne af verden.

vis den globale opvarmning begrænses til 1,5 grader, kan de værste scenarier undgås. Men verden har kurs mod en global opvarmning på 3 °C. Ved en temperaturstigning på omkring 3,0 °C forventes verden endvidere at krydse nogle vigtige ’tipping points’, der kan få som konsekvens at klimaforandringerne accelereres og bliver selvforstærkende.

I Danmark er vi heldigvis langt hen ad vejen i stand til at tilpasse os det ændrede klima. Men dette skal ikke tolkes som, at der ikke vil være udfordringer forbundet med klimaforandringer i Danmark.

Forventede temperaturstigninger i 2100. Figur er lavet af The Climate Action Tracker (2019). Egen oversættelse.

Som led i projekt DK2020 udkommer der i 2021 en ny klimatilpasningsplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger for at blive modstandsdygtig over for klimaforandringerne. Klimatilpasning og reduktion af udledninger betragtes i Køge Kommunes klimaplan som et samlet hele, da der er positive synergier mellem flere reduktions- og tilpasningstiltag.

Klimatilpasningsindsatsen frem mod 2030 og 2050 vil forholde sig til risici og muligheder, som klimaforandringerne kan medføre indenfor forskellige sektorer, herunder vores kyster, vandforsyning, energiforsyning, byggeri og anlæg, landbrug, skovbrug, natur og sundhed.

Køge Kommune gør allerede meget ift. klimatilpasning:

• Etablering af Køge Dige er et af Danmarks største kystsikringsprojekter
• I et af kommunes nye byområder, Køge Nord, har man fra en start arbejdet med en klimatilpasset planlægning, så området er er forberedt på håndtering af ekstremregn.
• I nye lokalplaner stilles der krav til klimatilpasning.

Find samlet DK2020 Klimaplan på:

(Indsæt link)

DK2020 KLIMAPLAN - PIXI-UDGAVEUdarbejdet af Køge Kommune 2021

Henvendelse: Grøn Omstilling, Byg og Plan, Teknik- og Miljøforvaltningen

Billeder: Martin Håkan/Coverganda.dk (forside), Lars Hylleberg (s. 24, 28), Colourbox (s. 18, 20, 22, 36, 38), Unsplash.com (s.34, 42). Øvrige fotos er taget af Køge Kommune.