Borgernes Klimatopmøde 2025
Den 29. marts 2025 afholdt Køge Kommune 'Borgernes Klimatopmøde 2025' i Køgehallerne. På denne side kan du blandt andet blive klogere på hvad deltagerne drøftede og hvad de blev enige om af 'fællesbudskaber' til politikerne.
Rammerne for Borgernes Klimatopmøde 2025 - en ny og anderledes måde at mødes på
Køge Kommunes Klimaplan skal revideres og i den forbindelse, besluttede Klima- og Planudvalget den 5. september 2024, at afholde Borgernes Klimatopmøde 2025, som led i en større inddragelsesproces, med henblik på, at få tidligt input til revideringsarbejdet. Du er velkommen til at læse mere om de øvrige inddragelsestiltag under emnet "Samarbejde og inddragelse" på Grøn Omstillings hjemmeside, som løbende opdateres. Sigtet med klimatopmødet var, at få et bredt repræsentativt udsnit af kommunens borgere i tale. Og ikke 'bare' fra én i salen, til én på scenen; men til hinanden - borgerne imellem. Deltagerne på dagen skulle derfor sidde ved rundborder med plads til 7 borgere og en 'bordvært'. Bordværten, der enten var en lokalpolitiker eller en administrativ medarbejder fra kommunen, havde primært til opgave, at lytte til drøftelserne og, om nødvendigt, at hjælpe samtalerne lidt i gang. Forud for mødet, havde deltagerne orienteret sig i informationsmaterialet "Vejen frem?" for at have mulighed for at tale ud fra et fælles udgangspunkt. Informationsmaterialet blev suppleret af tre korte film, som deltagerne blev præsenteret for, på selve dagen. Du finder materialet vedrørende Borgernes Klimatopmøde 2025 i afsnittet nedenfor "Materiale fra arrangementet".
Metoden bag
Byrådet udsendte invitationer til alle Køge Kommunes borgere over 15 år via eBoks. Her kunne borgerne vælge om de ønskede at skrive sig op som deltage til klimatopmødet, og/eller om de ønskede at få tilsendt et digitalt spørgeskema, med samme spørgsmål, som blev stillet til klimatopmødet.
Metoden for afholdelse af arrangementet, kræver, at der er forskellige typer af borgere der sidder sammen og drøfter forskellige temaer. For at sikre et bredt udsnit af Køges borgere, havde kommunen allieret sig med
Democracy X, som rådgiver og facilitator
på klimatopmødet. Democracy X har 40
års erfaringer med samskabelse af grøn
omstilling, aktørinvolvering og
fællesskabsorienteret klimapolitik. Democracy X fik blandt andet til opgave at udvælge og sammensætte borger, til klimatopmødet den 29. marts, på baggrund af køn, alder, bopælsområde, uddannelsesniveau og beskæftigelse, så deltagerne i videst mulig omfang afspejlede de faktiske demografiske forhold i kommunen. Du kan læse mere om konceptet bag, her.
Resultaterne for dagen
I løbet af arrangementet blev deltagerne bedt om at tage stilling til en række konkrete spørgsmål, som de skulle stemme om. Det foregik ved, at deltagerne scannede en QR-kode og enten prioriterede mellem eller stemte på forskellige emner.
Senere på mødet blev deltagerne, der havde siddet ved samme bord og drøftet de tre overordnede temaer, bedt om at formulere ét samlet fællesbudskab til politikerne. Hvis nogle deltagere havde pointer, som ikke kunne rummes i det fælles budskab, kunne de i stedet skrive deres input på et individuelt kort og lægge det i en rød kasse.
Klik her og læs notatet om Borgernes anbefalinger og postkort fra dagen. Notat er udarbejdet med henblik på at samle og analysere borgernes
fællesborgerbudskaber og postkort fra Borgernes Klimatopmøde 2025.
Materiale fra arrangementet
Informationsmaterialet "Vejen frem?"
Materialet er udarbejdet af videnskabsjournalist Ebbe Sønderiis i samarbejde med Grøn Omstilling og hjælp fra Democracy X.
Klik her for at gå til informationsmaterialet.
Præsentationsfilm
Til klimatopmødet blev der vist tre præsentationsfilm, der kort udfoldede de primære udfordringer, jf. informationsmaterialet, vedrørende de tre overordnede temaer der blev drøftet på dagen. I filmene er der også inspiration til konkrete klimahandlinger fra Køge. Her er præsentationsfilmene:
- Introduktionsfilm (blev ikke vist på dagen. Budskabet fra filmen blev leveret mundtligt af borgmester Marie Stærke).
- 1) Det åbne land
- 2) Byernes udvikling
- 3) Forbrug
Oplæg af Democracy X
Klik her for at se Powerpoint-præsentationen fra arrangementet.