--- title: "Inspirationsmøde om varmepumper og solceller til parcelhusejere" description: "Ref. af borgermøde den 29. okt i Køgehallerne" date: "2026-10-30" created: "2026-10-30" --- [Hjem](https://groenomstilling.koege.dk/) [Nyheder](https://groenomstilling.koege.dk/nyheder) [Inspirationsmøde om varmepumper og solceller til parcelhusejere](https://groenomstilling.koege.dk/nyheder/inspirationsmoede-om-varmepumper-og-solceller-til-parcelhusejere) # Inspirationsmøde om varmepumper og solceller til parcelhusejere Her kan du læse referatet og finde præsentationerne fra aftenen ### **Mødets formål og indhold** Mødet havde til formål at give borgerne et bedre grundlag for at træffe beslutning om deres fremtidige varmeforsyning, navnlig i forbindelse med udfasning af naturgas og usikkerhed om planlagt fjernvarmeudbygning. Mødet omfattede to større faglige oplæg. Det første handlede om varmepumpers funktion, forskellige varmepumpetyper, investerings- og driftsøkonomi, installation, støj, dimensionering og tilskudsordninger. Oplægget blev fulgt af spørgsmål fra borgerne om blandt andet varmepumpestøj, tilskud og forholdet mellem naturgas, fjernvarme og varmepumper. Det andet oplæg handlede om, hvordan husstandens energiforsyning og energiforbrug kan tænkes sammen. Her var hovedtemaerne varmepumper, solceller, batterier, elbiler, intelligent energistyring og betydningen af at kende sit faktiske energiforbrug, før man foretager større investeringer. Mødet omfattede desuden en orientering fra Køge Kommune og en dialog med borgerne om den aktuelle situation for planlagte fjernvarmeprojekter, herunder projekter, som ikke længere forventes gennemført som oprindeligt forudsat. Afslutningsvis blev der rejst spørgsmål om lokalplanbestemmelser, der begrænser mulighederne for opsætning af solceller. ### PowerPoint-præsentationer [Klik her for at downloade præsentationerne for aftenen](https://admin.moliri.dk/p/Subsites/Grøn Omstilling/Præsentation-291026.pptx "Præsentation-291026.pptx") ### Referat **Arrangør:** Køge Kommune, Grøn Omstilling **Dato:Oktober** 29. oktober 2026 **Sted:** Køgehallerne **Deltagere:** 89 Borgere, repræsentanter fra Køge Kommune, oplægsholder fra Energistyrelsen/Spar Energi, samt varmepumpe og selcelleinstallatører fra Cooltech, Stevn El Service og Energi Elektrikeren. ### Første oplæg v Energistyrelsen / SparEnergi: Hvordan fungerer en varmepumpe? #### Varmepumpens grundlæggende funktion Oplægsholderen indledte med at forklare, at en varmepumpe udnytter varmeenergi, som allerede findes i omgivelserne, enten i udeluften eller i jorden. Princippet blev illustreret med en almindelig cykelpumpe. Når man pumper luft i et cykeldæk, kan pumpen blive varm som følge af kompressionen. Tilsvarende udnytter varmepumpen en kompressor til at øge trykket og temperaturen på et kølemiddel. Varmepumpen fungerer ved, at kølemidlet cirkulerer i et lukket kredsløb, hvor det skiftevis fordamper og kondenserer. Kølemidlet optager varme fra omgivelserne, komprimeres til et højere tryk og en højere temperatur og afgiver derefter varme til enten indeluften eller husets vandbaserede varmesystem. Herefter reduceres trykket, så processen kan gentages. Varmepumpen producerer således ikke hele varmemængden ved direkte elektrisk opvarmning, men anvender elektricitet til at flytte varme fra omgivelserne til bygningen. Det er årsagen til, at varmepumper kan levere flere kilowatt-timer varme for hver kilowatt-time elektricitet, de forbruger. ##### Tre almindelige varmepumpetyper Oplægsholderen gennemgik de tre almindeligste løsninger til private boliger: AUTOMATISK INDSAT TABEL BESKRIVELSE| **Varmepumpetype** | **Anvendelse** | **Omtrentlig investeringspris oplyst på mødet** | | --- | --- | --- | | Luft-til-luft | Primært rumopvarmning | 25.000–30.000 kr. | | Luft-til-vand | Rumvarme og varmt brugsvand | 100.000–130.000 kr. | | Jordvarme | Rumvarme og varmt brugsvand | 130.000–200.000 kr. | Priserne blev præsenteret som typiske eksempler og omfattede som udgangspunkt både varmepumpe og normal installation. Det blev understreget, at særlige installationsforhold, ekstra rørarbejde, ændringer af radiatorer eller andre bygningsmæssige tilpasninger kan medføre betydelige merudgifter. Oplægsholderen fremhævede, at varmepumper generelt er energieffektive og kan være både stabile og holdbare varmeløsninger, forudsat at de er korrekt dimensioneret, installeret og vedligeholdt. ##### Luft-til-luft-varmepumper Luft-til-luft-varmepumpen blev præsenteret som den billigste løsning at etablere. Anlægget består typisk af en udedel, der henter varmeenergi fra udeluften, og en indedel, der fordeler varmen i boligen ved hjælp af en ventilator. Denne type varmepumpe anvendes ofte i sommerhuse, mindre boliger og huse med direkte elvarme. Den kan være særligt velegnet til bygninger med relativt åbne rumforløb, hvor den opvarmede luft kan fordeles til en stor del af boligen. Det blev samtidig fremhævet, at luft-til-luft-varmepumper er mindre velegnede som eneste opvarmningskilde i boliger med mange små, adskilte rum. Her kan det være vanskeligt at opnå en jævn temperatur i alle rum. En luft-til-luft-varmepumpe leverer normalt ikke varmt brugsvand og erstatter derfor ikke en varmtvandsbeholder eller anden løsning til opvarmning af brugsvand. Oplægsholderen nævnte, at denne type varmepumpe i nogle boliger kan dække en meget stor del af behovet for rumopvarmning, men at den faktiske dækning afhænger af boligens indretning, isolering og varmebehov. Luft-til-luft-varmepumper blev også fremhævet som en mulig løsning for boligejere, der ønsker at reducere udgifterne til eksisterende elvarme eller supplere en anden varmekilde uden at investere i et helt nyt vandbaseret varmesystem. ##### Luft-til-vand-varmepumper Luft-til-vand-varmepumper blev præsenteret som en løsning, der kan erstatte eksempelvis et naturgasfyr eller oliefyr i boliger med et eksisterende vandbaseret varmeanlæg. Anlægget henter varme fra udeluften og overfører den til husets centralvarmevand. Varmen kan derefter fordeles gennem radiatorer eller gulvvarme, ligesom anlægget kan levere energi til produktion af varmt brugsvand. Anlægstypen kan anvendes til helårsopvarmning. En central pointe var, at varmepumpens effektivitet afhænger af, hvor høj en temperatur den skal levere. Jo lavere fremløbstemperatur der kræves i boligens varmeanlæg, desto mere effektiv kan varmepumpen normalt arbejde. Gulvvarme og radiatoranlæg, som kan opvarme boligen med relativt lave fremløbstemperaturer, er derfor særligt velegnede. Det blev samtidig understreget, at en luft-til-vand-varmepumpe ikke nødvendigvis kræver, at alle radiatorer udskiftes. Mange eksisterende radiatoranlæg kan fungere med varmepumper, men det skal vurderes konkret. ###### Buffertanke og regulering af varmeproduktionen Oplægsholderen gennemgik desuden anvendelsen af buffertanke. En buffertank kan lagre en vis mængde varmt centralvarmevand og derved bidrage til, at varmepumpen arbejder hensigtsmæssigt, selv om bygningens varmebehov varierer. Ældre varmepumper arbejdede ofte i højere grad med start-stop-drift, hvor kompressoren enten var i gang eller slukket. Mange moderne varmepumper har inverterstyring og kan regulere kompressorens ydelse efter varmebehovet. Det betyder, at behovet for en buffertank afhænger af den konkrete installation. Der kan dog stadig være fordele ved en buffertank, eksempelvis for at reducere antallet af starter, sikre tilstrækkelig vandmængde i systemet eller give mulighed for at flytte en del af varmeproduktionen til tidspunkter med billig elektricitet. Det blev nævnt, at større varmelagre i særlige tilfælde kan fungere som en form for termisk batteri. Varmepumpen kan eksempelvis producere ekstra varme, når elprisen er lav, hvorefter den lagrede varme kan anvendes på tidspunkter med højere elpriser. Denne type løsning kræver dog en vurdering af både anlægsøkonomi, energitab, styring og varmebehov. ##### Abonnementsordninger Der blev også orienteret om muligheden for at få en varmepumpe gennem en abonnements- eller servicebaseret ordning. I sådanne ordninger er det typisk en leverandør, der ejer eller stiller varmepumpen til rådighed, mens boligejeren betaler for den leverede varme eller for en samlet ydelse. Fordelen kan være, at boligejeren undgår en stor investering ved etableringen. Til gengæld kan de samlede udgifter over anlæggets levetid være højere end ved selv at eje varmepumpen. Oplægsholderen anbefalede derfor at sammenligne den samlede økonomi og ikke alene etableringsprisen. #### Jordvarmepumper Jordvarme blev gennemgået som en tredje mulighed. En jordvarmepumpe henter varmeenergi fra jorden gennem et nedgravet rørsystem, hvor en frostsikret væske cirkulerer. Varmen overføres til varmepumpen, som derefter leverer varme til husets centralvarme og varmt brugsvand. Den væsentligste forskel i forhold til luft-til-vand-varmepumper er, at jordtemperaturen normalt er mere stabil end udeluftens temperatur. Det betyder, at varmepumpen kan arbejde under mere stabile temperaturforhold gennem fyringssæsonen. Oplægsholderen vurderede, at jordvarme i mange tilfælde kan give en højere årsvirkningsgrad end luft-til-vand-varmepumper. Som et omtrentligt eksempel blev nævnt en forskel i effektivitet på 15–20 procent, men det konkrete resultat afhænger af anlæggene og bygningens varmebehov. Jordvarme kræver normalt en større investering, især fordi der skal etableres et slangesystem i jorden. Oplægsholderen fremhævede, at jordvarmeanlæg ikke har en udendørs ventilator og kompressor som traditionelle luft-til-vand-varmepumper. Dermed undgås den udendørs ventilatorstøj, som ellers kan være en udfordring ved placeringen af varmepumper. Jordvarmeslanger kan desuden have en væsentligt længere forventet levetid end selve varmepumpens mekaniske komponenter. #### Vandret og lodret jordvarme Der blev skelnet mellem traditionelle vandrette jordvarmeslanger og lodrette jordvarmeboringer. Ved vandret jordvarme nedgraves slangerne over et større areal, hvilket kræver tilstrækkelig plads på grunden. Ved lodret jordvarme etableres der i stedet en eller flere boringer. Denne løsning kan være relevant på mindre grunde, hvor der ikke er plads til vandrette slanger. Oplægsholderen fremhævede, at boringer kan være væsentligt dyrere, og at der kan være særlige miljømæssige og grundvandsmæssige forhold, som begrænser mulighederne. Der blev anbefalet, at boligejere undersøger mulighederne for myndighedsgodkendelse og de konkrete jordbunds- og grundvandsforhold, inden de planlægger et jordvarmeanlæg. #### Valg af varmepumpe og vurdering af bygningen ##### Varmepumpens årsvirkningsgrad Oplægsholderen gennemgik betydningen af varmepumpens effektivitet og energimærkning. Der blev særligt lagt vægt på forskellen mellem COP og SCOP. COP beskriver varmepumpens effektivitet under bestemte driftsforhold, mens SCOP beskriver en beregnet sæsonvirkningsgrad under standardiserede klimatiske og tekniske forudsætninger. Det er navnlig SCOP, som er relevant ved sammenligning af varmepumper til helårsopvarmning. En varmepumpe med en SCOP på eksempelvis 4 vil under de standardiserede forhold levere omkring fire enheder varme for hver enhed elektricitet. Det blev understreget, at effektiviteten varierer med både udetemperaturen og den temperatur, som varmepumpen skal levere til boligens varmesystem. Det kan derfor være misvisende alene at sammenligne anlæggenes maksimale varmeeffekt eller den oplyste COP under gunstige forhold. ##### Varmepumpelisten og energimærkning Der blev henvist til Energistyrelsens varmepumpeliste som et værktøj til at sammenligne forskellige varmepumpemodeller. Listen indeholder oplysninger om blandt andet ydelse, effektivitet ved forskellige temperaturforhold og støjniveau. Det blev fremhævet, at varmepumper kan have forskellig effektivitet ved eksempelvis gulvvarme og radiatorvarme. På energimærket kan man desuden finde oplysninger om varmekapacitet, effektivitet, støj og relevante klimaforhold. Oplægsholderen anbefalede, at borgerne er opmærksomme på den helt præcise modelbetegnelse. Selv små forskelle i bogstaver eller tal kan betyde, at der er tale om forskellige modeller med andre tekniske egenskaber. Der blev også omtalt betydningen af at kontrollere, hvordan varmepumpen fungerer i koldt klima, især hvis boligen har et højt varmebehov på de koldeste dage. ##### Dimensionering af anlægget Et væsentligt tema var betydningen af korrekt dimensionering. Varmepumpen skal passe til bygningens varmebehov og det eksisterende varmeanlæg. En for stor varmepumpe kan være dyrere at anskaffe og kan under visse forhold få uhensigtsmæssig drift med hyppige start og stop. Omvendt kan en for lille varmepumpe få behov for meget supplerende elvarme på kolde dage, hvilket kan øge driftsudgifterne. Nogle anlæg dimensioneres, så en indbygget elpatron kun skal supplere varmepumpen i særlige situationer med meget stort varmebehov. Det blev understreget, at en installationsvirksomhed bør foretage en konkret varmebehovsberegning og ikke blot vælge en varmepumpe ud fra husets størrelse. To tilbud på varmepumper med eksempelvis 8 og 11 kW kan derfor ikke sammenlignes alene ud fra anlæggenes nominelle ydelse. ##### Betydningen af husets isolering og varmeanlæg Oplægsholderen anbefalede, at boligejerne samtidig med valg af varmepumpe vurderer mulighederne for energiforbedringer af boligen. Det kan eksempelvis omfatte loftisolering, hulmursisolering, forbedring af vinduer, isolering af varmerør og forbedringer af eksisterende radiatorer. En bedre isoleret bygning har ikke alene et lavere varmebehov, men kan ofte også opvarmes med lavere fremløbstemperatur. Det kan forbedre varmepumpens effektivitet og reducere elforbruget. Det blev samtidig understreget, at det ikke altid er økonomisk mest fordelagtigt at gennemføre en omfattende energirenovering før installation af en varmepumpe. Varmepumper er blevet væsentligt mere konkurrencedygtige, og det kan i nogle tilfælde være fornuftigt at skifte varmekilden først og gennemføre udvalgte energiforbedringer senere. Den optimale rækkefølge afhænger af bygningens tilstand og økonomien i de enkelte tiltag. #### Tilbud, installation og støj ##### Indhentning og sammenligning af tilbud Borgerne blev opfordret til at indhente flere tilbud fra forskellige installatører. Oplægsholderen understregede, at et seriøst tilbud bør bygge på en besigtigelse af bygningen og en vurdering af det eksisterende varmeanlæg. Et tilbud bør som minimum beskrive den konkrete varmepumpemodel, ydelse, forventet effektivitet, installationens omfang, samlet pris og forventede driftsudgifter. Der bør desuden være oplysninger om eventuelle nødvendige tilpasninger af radiatorer, rør, varmtvandsinstallationer og elforsyning samt placering af udedelen, støjforhold, garanti og service. Det blev fremhævet, at en varmepumpe, som er billigere at købe, ikke nødvendigvis er den billigste løsning over 15–20 år. Der blev givet et eksempel på, at en lavere anskaffelsespris hurtigt kan blive opvejet af et højere årligt elforbrug. Anbefalingen var derfor at sammenligne den samlede økonomi over anlæggets forventede levetid. #### Støj fra varmepumper Støj blev behandlet indgående. Luft-til-vand- og luft-til-luft-varmepumper har en udedel med blandt andet ventilator og kompressor, som kan give anledning til støj. Der kan være betydelige forskelle mellem forskellige varmepumpemodeller, og støjniveauet varierer med anlæggets belastning. Det blev understreget, at borgerne ikke alene bør se på et standardiseret støjtal, men også undersøge anlæggets maksimale støjbelastning under relevante driftsforhold. Der blev omtalt et vejledende støjniveau på 35 dB ved skel som et vigtigt planlægningshensyn i boligområder. Det blev samtidig fremhævet, at de konkrete støjkrav og vurderinger afhænger af områdets forhold. Oplægsholderen gennemgik, hvordan placeringen af udedelen kan få stor betydning. Støjen kan påvirkes af afstand til naboer, bygningers refleksion af lyd, underlagets beskaffenhed og eventuel afskærmning. Der blev anbefalet at anvende Energistyrelsens støjberegner for varmepumper til at undersøge forskellige placeringsmuligheder. Flere nyere varmepumper har desuden særlige støjsvage driftsindstillinger, der eksempelvis kan anvendes om natten. #### Spørgsmål om støjdæmpning En borger spurgte, om man kan reducere støjen ved at ændre underlaget eller etablere støjafskærmning omkring varmepumpen. Oplægsholderen bekræftede, at både underlag, placering og afskærmning kan have betydning. Det blev eksempelvis nævnt, at reflekterende overflader kan påvirke lydudbredelsen, og at en hensigtsmæssig placering eller afskærmning i nogle tilfælde kan reducere generne. Det blev dog anbefalet først og fremmest at vælge en varmepumpe med et lavt støjniveau og derefter sikre en hensigtsmæssig placering. En anden borger bemærkede, at støjproblemerne efter vedkommendes erfaring ofte bliver overdrevet. Borgeren fortalte om mange års erfaring med egen varmepumpe og varmepumper hos familiemedlemmer, uden at det havde givet nævneværdige støjproblemer. Borgeren fremhævede desuden, at varmepumper til rumopvarmning ofte arbejder mindre om sommeren, hvor naboerne typisk opholder sig mest udendørs. Oplægsholderen anerkendte bemærkningen og understregede, at langt de fleste varmepumper fungerer uden væsentlige støjgener, men at støj fortsat er et forhold, der bør håndteres omhyggeligt under planlægningen. I den afsluttende diskussion blev det også fremhævet, at støj kan være en særlig udfordring i tæt bebyggelse, eksempelvis rækkehuse, hvor afstanden mellem varmepumpe og naboer er begrænset. #### Drift, vedligeholdelse og levetid Oplægsholderen gennemgik en række forhold, som boligejere bør være opmærksomme på efter installationen. Det blev anbefalet regelmæssigt at følge varmepumpens elforbrug. En uventet stigning i forbruget kan være tegn på fejl, uhensigtsmæssige indstillinger, tilstoppede filtre eller andre problemer. Det blev også fremhævet, at korrekt indstilling af varmeanlægget har stor betydning for varmepumpens effektivitet. ##### Varmtvandstemperatur Bjarke fremhævede, at varmtvandsbeholderen bør have en passende temperatur, og nævnte **55 °C** som en relevant temperatur. Dette blev blandt andet begrundet med hensynet til varmtvandshygiejne og forebyggelse af legionella. Samtidig blev det forklaret, at unødigt høje temperaturer kan øge energiforbruget og risikoen for kalkdannelse. Det er vigtigt at skelne mellem temperaturen i varmtvandsbeholderen og fremløbstemperaturen i radiator- eller gulvvarmeanlægget. Sidstnævnte bør generelt holdes så lav som muligt, uden at komforten forringes. ##### Cirkulationspumper Det blev anbefalet at undersøge, om ældre cirkulationspumper i varmeanlægget bør udskiftes. Moderne cirkulationspumper kan regulere deres ydelse efter behovet og har ofte et væsentligt lavere elforbrug end ældre modeller. ##### Service og levetid Varmepumper blev beskrevet som forholdsvis holdbare anlæg, der ved korrekt vedligeholdelse kan fungere i mange år. Det blev anbefalet at følge producentens servicevejledning og eventuelle lovpligtige eftersyn. Når en varmepumpe skal udskiftes, skal kølemidlet håndteres korrekt af fagfolk med de nødvendige kompetencer. #### Tilskud og offentlige rådgivningstilbud ##### Varmepumpepuljen Oplægsholderen orienterede om Varmepumpepuljen og muligheden for at opnå økonomisk støtte til installation af luft-til-vand-varmepumper eller jordvarmeanlæg. Det blev oplyst, at puljen på mødetidspunktet var åben, og at den planlagte ansøgningsfrist var den 30. november. Det blev understreget, at en ansøgning skal indsendes, og et tilsagn skal foreligge, inden man indgår en bindende aftale om det tilskudsberettigede arbejde eller påbegynder installationen. Der blev også orienteret om, at boligejere skal være opmærksomme på, om deres ejendom er registreret som beliggende i et eksisterende eller planlagt fjernvarmeområde. Oplægsholderen gennemgik desuden muligheden for at søge om støtte i områder, hvor planlagt fjernvarme efterfølgende er blevet aflyst. ##### Spørgsmål om ansøgningsfristen En borger spurgte, om det er tilstrækkeligt at indsende en ansøgning inden den 30. november, eller om varmepumpen også skal være installeret inden fristen. Oplægsholderen svarede, at fristen vedrører ansøgningen og ikke den færdige installation. Det blev forklaret, at man efter et tilsagn har en nærmere fastsat periode til at gennemføre arbejdet, og at man derfor ikke behøver at have etableret anlægget allerede ved ansøgningen. Det blev samtidig understreget, at man skal overholde ordningens betingelser og frister. ##### Spørgsmål om puljens størrelse og videreførelse En borger spurgte, om der var risiko for, at Varmepumpepuljen ville blive tømt hurtigt, sådan som det var sket i tidligere år. Oplægsholderen forklarede, at efterspørgslen efter tilskud havde udviklet sig anderledes i de senere år, og at der på mødetidspunktet fortsat var midler til rådighed. Det kunne dog ikke garanteres, at puljen ville forblive åben frem til den annoncerede slutdato. En anden borger spurgte, om der ville blive etableret en ny Varmepumpepulje efter den 30. november. Oplægsholderen oplyste, at dette endnu ikke kunne bekræftes, og henviste til de kommende finanslovsbeslutninger. ##### Energirenoveringspuljen og øvrige ordninger Der blev orienteret om mulighederne for at søge støtte til forskellige energiforbedringer af eksisterende bygninger. Som eksempler blev nævnt efterisolering og forbedringer af bygningernes klimaskærm. Det blev forklaret, at tilskudsordningerne har forskellige betingelser, blandt andet vedrørende bygningens energimærke, ejerskab, det konkrete arbejde og tidspunktet for indgåelse af aftaler. Borgerne blev opfordret til at undersøge de aktuelle vilkår, inden de iværksætter renoveringsarbejder. Der blev også omtalt muligheden for afkobling fra naturgasnettet og betydningen af eventuelle støtteordninger i den forbindelse. ##### Offentlige værktøjer og rådgivning Der blev henvist til Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.dk og de tilhørende værktøjer. Her kan boligejere blandt andet finde oplysninger om forskellige varmeløsninger, beregne omtrentlige udgifter og besparelser, sammenligne varmepumper og hente inspiration til energirenovering. Der blev også orienteret om muligheden for telefonisk og skriftlig energirådgivning. Borgerne blev opfordret til at anvende disse tilbud som supplement til den rådgivning, de modtager fra leverandører og installatører. #### Borgernes spørgsmål om naturgas og fjernvarme ##### Usikkerhed om et planlagt fjernvarmeprojekt En borger rejste spørgsmålet om den aktuelle situation for fjernvarmeudbygningen i et område, hvor borgerne tidligere havde fået udsigt til fjernvarme. Borgeren forklarede, at området havde opnået den krævede tilslutning på omkring 50 procent, og at beboerne derfor havde forventet, at fjernvarmen ville blive etableret. Den 5. oktober havde beboerne imidlertid modtaget en meddelelse om, at projektet sandsynligvis alligevel ikke ville blive gennemført. Borgeren beskrev dette som en stor overraskelse og fremhævede, at situationen har væsentlig betydning for den enkelte boligejers beslutning om at investere i en alternativ varmekilde. En varmepumpe til 100.000–200.000 kr. er en betydelig investering, og borgeren efterlyste derfor en afklaring af, om fjernvarmeprojektet definitivt var opgivet. Borgeren spurgte også til dialogen mellem Køge Kommune og fjernvarmeselskabet om de tidligere aftaler og bindinger i projektet. ##### Muligheden for varmepumpetilskud ved aflyst fjernvarme Oplægsholderen forklarede, at der kan være mulighed for at få varmepumpetilskud, selv om ejendommen fortsat fremgår som beliggende i et planlagt fjernvarmeområde, hvis det pågældende projekt reelt er aflyst. Det blev forklaret, at ansøgeren i denne situation kan få behov for dokumentation fra kommunen og for at gøre opmærksom på projektets ændrede status i ansøgningssystemet. Oplægsholderen understregede, at en sådan situation bør håndteres konkret, og at den registrerede varmeplanlægningsstatus har betydning for ansøgningen. ##### Køge Kommunes orientering om fjernvarmeprojekterne Kommunens repræsentant orienterede efterfølgende om baggrunden for usikkerheden omkring fjernvarmeudbygningen. Det blev forklaret, at flere fjernvarmeprojekter var blevet planlagt under andre økonomiske forudsætninger end dem, der aktuelt gjorde sig gældende. Nogle projekter var blevet undersøgt eller igangsat på et tidspunkt, hvor forventningerne til udbygningen af fjernvarme var anderledes. Efterfølgende havde ændrede økonomiske og tekniske forudsætninger betydet, at projekter ikke længere nødvendigvis kunne gennemføres på de oprindeligt forventede vilkår. Der blev blandt andet henvist til de betydelige omkostninger ved etablering af fjernvarmeledninger, herunder gravearbejde og etablering af større ledningsnet. Kommunens repræsentant forklarede, at fjernvarmeprojekter skal vurderes ud fra blandt andet samfundsøkonomiske hensyn, og at kommunen ikke uden videre kan pålægge et forsyningsselskab at gennemføre et projekt, der ikke længere vurderes økonomisk bæredygtigt. Det blev oplyst, at kommunen fortsat var i dialog med fjernvarmeselskabet om de berørte områder og om mulighederne for at tilpasse eller afgrænse projekterne. Der blev også peget på, at enkelte delområder muligvis fortsat kunne være relevante for fjernvarme, selv om det oprindelige samlede projekt ikke kunne realiseres. Kommunen arbejdede derfor på at få større klarhed over, hvilke områder der fortsat kunne omfattes af fjernvarmeudbygning, og hvilke områder der måtte udgå af planlægningen. ##### Betydningen for borgernes investeringsbeslutninger Det blev fremhævet, at kommunens afklaring er vigtig for borgernes mulighed for at vælge en anden varmeløsning og søge støtte til denne. Kommunens repræsentant gav udtryk for, at der blev arbejdet på at fremme afklaringen, men kunne ikke garantere, at alle berørte borgere ville modtage en endelig skriftlig afklaring inden den nævnte ansøgningsfrist den 30. november. Der blev dermed ikke givet en endelig afklaring af det konkrete projekts fremtid eller af samtlige berørte ejendommes muligheder for tilskud. Spørgsmålet om aftalegrundlaget og fjernvarmeselskabets ønske om at blive frigjort fra tidligere bindinger blev rejst af borgerne, men blev ikke endeligt afklaret under mødet. ### Andet oplæg v. Rune Salebjerg Jensen, CoolTech: Helhedsorienteret energiplanlægning i boligen #### Energiforbruget skal være udgangspunktet Det næste oplæg handlede om sammenhængen mellem varmepumper, solceller, batterier, elbiler og energistyring. Oplægsholderen fremhævede, at boligejere i stigende grad bør betragte boligens energisystem som en helhed frem for at træffe særskilte investeringsbeslutninger om hver enkelt teknologi. En varmepumpe, et solcelleanlæg, et batteri og en elbil påvirker alle boligens samlede elforbrug og muligheden for at anvende egenproduceret strøm. Det blev fremhævet, at mange boligejere gennem tiden har investeret i energiteknologier i flere omgange. Eksempelvis kunne en boligejer have installeret solceller, senere købt en elbil og derefter etableret en varmepumpe. Hvis disse investeringer i stedet var blevet tænkt sammen fra begyndelsen, kunne anlæggene muligvis have været dimensioneret og indrettet anderledes. Oplægsholderens centrale anbefaling var derfor at begynde med en analyse af boligens nuværende og forventede fremtidige energiforbrug. #### Betydningen af forbrugsdata Oplægsholderen fremhævede, at det er vigtigt at kende sit elforbrug fordelt over døgnet og året. To husstande kan have det samme samlede årsforbrug og alligevel have meget forskellige muligheder for at udnytte strøm fra solceller. En husstand, hvor beboerne opholder sig hjemme i dagtimerne, kan eksempelvis have et større direkte forbrug af egenproduceret solcellestrøm end en familie, hvor alle er væk i arbejdstiden. Tilsvarende har det betydning, om en elbil normalt holder hjemme om dagen eller først kommer hjem om aftenen. Oplægsholderen henviste til muligheden for at hente detaljerede oplysninger om elforbruget fra de digitale forbrugsdata, som findes for den enkelte elmåler. Disse data kan bruges til at vurdere, hvordan forbruget fordeler sig over døgnet, og dermed give et bedre grundlag for dimensionering af solceller, batterier og intelligent energistyring. Der blev anbefalet at samarbejde med installatører, som interesserer sig for husstandens faktiske forbrugsmønster frem for alene at tage udgangspunkt i generelle standardberegninger. #### Solceller og egetforbrug Oplægsholderen gennemgik, hvordan økonomien i solcelleanlæg blandt andet afhænger af, hvor stor en andel af den producerede elektricitet husstanden selv kan anvende. Jo mere af den producerede strøm der anvendes direkte i boligen, desto mindre strøm skal der købes fra elnettet. Der blev samtidig peget på, at produktionen fra solceller typisk er størst om sommeren og i dagtimerne, mens en stor del af behovet for boligopvarmning ligger om vinteren. Det betyder, at solceller og varmepumper ikke nødvendigvis har sammenfaldende produktions- og forbrugsmønstre. Til gengæld kan varmepumper i visse tilfælde styres, så en del af varmeproduktionen flyttes til tidspunkter med god solcelleproduktion eller lave elpriser. Det blev også fremhævet, at solceller kan være en interessant investering i kombination med en elbil, hvis bilen kan oplades i de timer, hvor anlægget producerer strøm. #### Batterier og lagring af elektricitet Der blev orienteret om mulighederne for at anvende batterier til at øge udnyttelsen af egenproduceret solcellestrøm. Et batteri kan lagre elektricitet produceret i dagtimerne, så den i stedet kan anvendes senere på dagen eller om aftenen. Der blev også peget på mulighederne for at oplade batterier fra elnettet på tidspunkter med lave elpriser og anvende strømmen senere. Oplægsholderen understregede dog, at batterier ikke nødvendigvis er en god investering for alle husstande. Økonomien afhænger blandt andet af batteriets størrelse, anskaffelsespris, levetid, energitab, elpriser og forbrugsmønster. Et batteri behøver ikke nødvendigvis at være kombineret med solceller. Der findes også løsninger, hvor batterier anvendes til at flytte elforbrug mellem forskellige tidspunkter på døgnet. #### Nødstrøm og forsyningssikkerhed Oplægsholderen kom også ind på mulighederne for at anvende batterier som en del af boligens beredskab ved strømafbrydelser. Det blev fremhævet, at et batterisystem med den nødvendige tekniske indretning kan være med til at opretholde strømforsyningen til udvalgte funktioner i boligen, hvis den almindelige elforsyning afbrydes. Som eksempler blev nævnt køleskab, fryser og visse andre installationer. Det blev samtidig drøftet, at solcelleanlæg i kombination med et egnet batteri- og backupsystem i nogle tilfælde kan levere elektricitet under en strømafbrydelse. Der blev peget på, at forsyningssikkerhed også kan have en værdi for boligejeren, som ikke alene kan opgøres som en økonomisk tilbagebetalingstid. #### Elbiler og opladningsaftaler Elbilernes betydning for husstandens samlede energiforbrug blev fremhævet. Oplægsholderen gav et eksempel fra egen husstand med et stort årligt kørselsbehov og forklarede, at valget af ladeaftale afhænger af, hvor mange kilometer man kører. En fastprisaftale kan være fordelagtig ved et højt kørselsbehov, men ikke nødvendigvis ved et væsentligt lavere. Der blev opfordret til at sammenligne forskellige ladeaftaler ud fra det faktiske forbrug. Oplægsholderen fremhævede desuden muligheden for at tilrettelægge opladningen, så elbilen i højere grad anvender egenproduceret solcellestrøm eller strøm på tidspunkter med lave elpriser. #### Intelligent energistyring Et centralt tema var udviklingen af intelligente styringssystemer, som kan koordinere energiforbruget mellem forskellige installationer. Det kan eksempelvis omfatte varmepumpe, varmtvandsbeholder, batteri, solceller og elbil. Styringen kan tage hensyn til den aktuelle elpris, forventet solcelleproduktion, batteriets ladetilstand og husstandens varme- og elbehov. Oplægsholderen fremhævede, at energistyring kan give muligheder for at forbedre økonomien og udnytte energisystemet mere effektivt. Det blev dog også understreget, at løsningerne skal tilpasses den konkrete husstand. En stor teknisk investering er ikke nødvendigvis fordelagtig, hvis forbruget er begrænset, eller hvis husstandens forbrugsmønster ikke giver mulighed for at udnytte fleksibiliteten. #### Økonomi og tilbagebetalingstid Oplægsholderen advarede mod at betragte tilbagebetalingstider fra salgsbrochurer og beregningsværktøjer som garantier. Økonomien i både varmepumper, solceller og batterier afhænger blandt andet af fremtidige energipriser, afgifter, forbrugsmønstre, eventuelle tilskud og den tekniske udvikling. Der blev henvist til de store udsving i energipriserne gennem de senere år som et eksempel på, hvor vanskeligt det er at forudsige økonomien langt ud i fremtiden. Oplægsholderen anbefalede, at borgerne anvender konservative økonomiske forudsætninger og ikke træffer store investeringsbeslutninger alene på baggrund af særligt optimistiske tilbagebetalingsberegninger. Som en forsigtig tilgang blev der peget på, at investeringer i solceller og batterier bør vurderes over en længere periode, eksempelvis omkring ti år eller mere, afhængigt af teknologien og de konkrete forudsætninger. Det blev samtidig fremhævet, at værdien af investeringerne ikke nødvendigvis alene består i de direkte økonomiske besparelser. Øget komfort, større fleksibilitet, mulighed for at udnytte egenproduceret elektricitet og en vis grad af forsyningssikkerhed kan også indgå i boligejerens vurdering. #### Teknologisk udvikling og kølemidler ##### Nye generationer af varmepumper I det andet oplæg blev der også orienteret om den teknologiske udvikling inden for varmepumper. Oplægsholderen vurderede, at effektiviteten fortsat vil blive forbedret i de kommende år. Der blev nævnt forventninger om nye varmepumper med meget høje SCOP-værdier, herunder værdier i størrelsesordenen 5,5–6 under gunstige standardiserede forhold. Det blev fremhævet, at udviklingen kan få betydning for fremtidige driftsomkostninger og valg af varmepumpe. Oplægsholderen vurderede desuden, at teknologiske forbedringer i nogle tilfælde kan gøre det økonomisk interessant at udskifte ældre varmepumper tidligere end forventet. ##### Kølemidler og fremtidige regler Der blev orienteret om ændringer i EU's regler for kølemidler og om udviklingen i retning af kølemidler med lavere klimapåvirkning. Oplægsholderen fremhævede særligt propan (R290) som en relevant løsning i nyere varmepumper. Det blev anbefalet, at boligejere ved køb af varmepumpe undersøger, hvilket kølemiddel anlægget anvender, og hvordan dette kan få betydning for fremtidige service- og reparationsmuligheder. Der blev også diskuteret udfasningen af visse ældre kølemidler og de mulige konsekvenser for varmepumper, der allerede er installeret. Oplægsholderen anbefalede at være opmærksom på den teknologiske og lovgivningsmæssige udvikling, særligt hvis man overvejer at investere i en model med et kølemiddel, som forventes udfaset i nye anlæg. ##### Reservedele og reparationsmuligheder Et andet vigtigt forhold var adgangen til reservedele. Oplægsholderen fremhævede, at varmepumper med almindeligt tilgængelige komponenter i nogle tilfælde kan være lettere og billigere at vedligeholde end varmepumper, hvor centrale dele kun kan leveres gennem én bestemt producent. Det blev anbefalet at undersøge leverandørens serviceorganisation, reservedelsforsyning og mulighederne for reparation. En varmepumpe bør således ikke alene vurderes på pris, energiforbrug og støjniveau, men også på forventet levetid og mulighederne for vedligeholdelse. #### Kombination af varmepumpe og eksisterende solvarmeanlæg En borger spurgte, om et eksisterende solvarmeanlæg kan anvendes sammen med en varmepumpe. Oplægsholderen bekræftede, at dette i mange tilfælde er teknisk muligt. Det blev forklaret, at et eksisterende solvarmeanlæg eksempelvis kan levere varme til en varmtvandsbeholder, mens varmepumpen supplerer, når solvarmeanlægget ikke leverer tilstrækkelig energi. Der blev peget på, at sådanne løsninger kræver en hensigtsmæssig hydraulisk opbygning og regulering, så varmekilderne arbejder sammen. Oplægsholderen fremhævede, at der også kan etableres systemer med flere varmekilder, eksempelvis varmepumpe, solvarme og brændefyring. Det blev dog anbefalet at få en faglig vurdering af, hvordan et eksisterende solvarmeanlæg bedst integreres i en ny varmeinstallation. #### Afsluttende spørgsmål om lokalplaner og solceller Mod slutningen af mødet rejste en borger spørgsmålet om lokalplanbestemmelser, der begrænser mulighederne for opsætning af solceller. Borgeren forklarede, at vedkommende havde et omkring 25 år gammelt naturgasfyr, som stod over for udskiftning. Borgeren ønskede en samlet løsning med varmepumpe, solceller og batteri, men oplevede, at lokalplanen for området begrænsede mulighederne for at opsætte solceller på taget. Der blev henvist til en lokalplan fra omkring 2012–2013 og til, at borgeren tidligere havde forberedt etablering af solceller, men efterfølgende var blevet mødt af planmæssige begrænsninger. Borgeren fremhævede, at de energipolitiske og teknologiske forudsætninger havde ændret sig væsentligt siden lokalplanens vedtagelse. Borgeren efterlyste derfor en ændring af reglerne, så det blev muligt at etablere et solcelleanlæg som led i overgangen væk fra naturgas. ##### Køge Kommunes bemærkninger Kommunens repræsentant oplyste, at Grøn Omstilling arbejder for en generel modernisering og lempelse af de bestemmelser, der begrænser mulighederne for solceller på eksisterende bygninger. Udgangspunktet for arbejdet er, at boligejere i videst muligt omfang skal kunne etablere solceller, når det kan ske uden væsentlige gener eller konflikter med andre hensyn. Det blev samtidig understreget, at der kan være særlige forhold, eksempelvis fredede eller bevaringsværdige bygninger og andre planlægningsmæssige interesser, som kræver en konkret vurdering. Kommunens repræsentant fremhævede, at en ændring af lokalplanbestemmelser i sidste ende er et politisk spørgsmål. Der blev ikke givet et konkret tilsagn om, hvornår lokalplanen for borgerens område ville kunne ændres, eller om den ønskede installation kunne godkendes efter de gældende bestemmelser. Borgeren gav udtryk for frustration over situationen og bemærkede, at usikkerheden om fjernvarme og begrænsningerne for solceller kunne føre til, at boligejere valgte at investere i nye gasfyr, selv om de egentlig ønskede at skifte til en mere fremtidssikret energiløsning. #### Samlet opsamling på mødet Mødet viste en betydelig interesse blandt borgerne for at investere i varmepumper og andre energiløsninger, men også en række væsentlige usikkerheder omkring valg af teknologi, investeringernes økonomi og de fremtidige rammevilkår. Det første oplæg fremhævede især, at varmepumper kan være en effektiv erstatning for fossile varmekilder, men at deres økonomi og funktion afhænger af en korrekt dimensionering og installation. Det andet oplæg udvidede perspektivet fra den enkelte varmekilde til boligens samlede energisystem og fremhævede betydningen af at koordinere investeringer i varmepumper, solceller, batterier og elbiler. Borgernes spørgsmål viste samtidig, at de økonomiske og tekniske vurderinger ikke kan stå alene. For borgere i områder med usikker fjernvarmeudbygning er en afklaring af varmeplanlægningen en væsentlig forudsætning for at kunne træffe en langsigtet investeringsbeslutning. Tilsvarende kan lokalplanbestemmelser og andre myndighedsforhold begrænse mulighederne for at etablere de energiløsninger, som borgerne ønsker. Mødet illustrerede dermed behovet for, at teknisk energirådgivning, økonomiske støtteordninger og kommunal varme- og planlægning understøtter hinanden. #### Spørgsmål og forhold til opfølgning På baggrund af oplæggene og dialogen med borgerne kan følgende forhold fremhæves som relevante for videre opfølgning. ##### Fjernvarme og varmeplanlægning Der er behov for at skabe større klarhed over status for de fjernvarmeprojekter, som er forsinkede, ændrede eller ikke længere forventes gennemført som oprindeligt planlagt. Det gælder både de konkrete projekters fremtid og konsekvenserne for de borgere, der tidligere har tilmeldt sig fjernvarme. Der er særligt behov for at afklare, hvilke områder der fortsat indgår i fjernvarmeplanlægningen, hvilke der forventes at udgå, og hvornår disse ændringer kan registreres og kommunikeres. ##### Dokumentation og varmepumpetilskud Det bør afklares, hvordan borgere i områder med ændrede eller aflyste fjernvarmeprojekter kan få den nødvendige dokumentation for projektets status. Det er især relevant i forhold til Varmepumpepuljens ansøgningsbetingelser og frister. Borgerne efterspurgte en hurtig afklaring, fordi de risikerer at stå mellem en ikke-realiseret fjernvarmeløsning og begrænsede muligheder for at opnå støtte til en individuel løsning. ##### Information om varmepumper Der kan være behov for fortsat information om valg og dimensionering af varmepumper, herunder støjforhold, driftsøkonomi, energirenovering og mulighederne for at kombinere forskellige energiteknologier. Mødet viste samtidig, at borgerne efterspørger konkret og uafhængig rådgivning, som tager udgangspunkt i deres egne boliger og energiforbrug. ##### Lokalplaner og solceller Borgernes spørgsmål viste et behov for at undersøge, om ældre lokalplanbestemmelser fortsat er hensigtsmæssige i lyset af udviklingen inden for solceller og den grønne omstilling. Det gælder navnlig bestemmelser, som begrænser opsætning af solceller på eksisterende boliger, uden at begrænsningerne nødvendigvis afspejler de nuværende energipolitiske hensyn. ##### Sammenhængende energirådgivning Mødet understregede endelig betydningen af at se boligens energiforsyning i et længere perspektiv. Rådgivningen bør ikke alene omhandle udskiftning af en eksisterende varmekilde, men også mulighederne for energibesparelser, fremtidige elbiler, egenproduktion af elektricitet, batterier og fleksibel energistyring. Dette kan være med til at sikre, at borgernes investeringer bliver teknisk og økonomisk hensigtsmæssige over en længere periode. #### Afslutning Mødet blev afsluttet med tak til oplægsholderne og de fremmødte borgere. Borgerne blev opfordret til at benytte muligheden for at tale med de tilstedeværende installatører og leverandører, som kunne give yderligere information om konkrete varmepumpeløsninger og øvrige energiteknologier. Der deltog repræsentanter fra flere virksomheder, som efter oplæggene var til rådighed for individuelle samtaler.